Gribskov Kommune

Aftenvagt til Toftebo

Gribskov Kommune, Græsted

Sætter du pris på en foranderlig hverdag og nye udfordringer? Så er du måske vores nye aftenkollega på Toftebo, center for midlertidige ophold.

Vi søger

  • en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt på 28 timer og weekendvagt hver 2. weekend. Vi arbejder med 5/2 rul.

Om dig

  • Du sætter pris på en foranderlig hverdag og nye udfordringer.
  • Du interesserer dig for den rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum.
  • Du har fokus på forebyggelse og tidlig opsporing, og du kan observere, reagere og handle ud fra borgeres akutte og basale behov.
  • Din tilgang til arbejdet er selvstændig, tværfaglig og altid med borgerens behov og ressourcer som omdrejningspunkt.
  • Du er imødekommende og du har en høj faglig standard. Det er en fordel, hvis du har erfaring med triage og rehabilitering.

Om jobbet

På Toftebo arbejder vi målrettet med rehabilitering, tidlig opsporing, forebyggelige indlæggelser og patientsikkerhed. Vores hverdag er præget af uforudsigelighed, komplekse opgaver og en del instrumentel sygepleje. Vi arbejder systematisk med triage og elektroniske borgertavler, der understøtter vores faglige arbejde. Du vil få engagerede og kompetente kolleger, der tager ansvar for både kvalitet- og udviklingstiltag. Tiltrædelse til stillingen d. 1.7.2018 eller efter aftale.

Om Toftebo

Toftebo er Gribskov Kommunes center for midlertidige ophold og ligger på Toftebovej 7b, 3230 Græsted, tæt på Helsinge, Hillerød og Helsingør. Toftebo er en del af PlejeGribskov, som består af i alt 3 centre. Foruden Toftebo består PlejeGribskov af Helsingegården plejecenter, i Helsinge samt Trongården plejecenter, i Vejby.

Toftebo har 41 midlertidige pladser, herunder også 2 akutpladser, som praktiserende læger kan indlægge borgere på. De øvrige 39 pladser er målrettet borgere med behov for intensiv rehabilitering, borgere på aflastningsophold samt borgere i terminale forløb.

Toftebo tilbyder

Vi vægter kompetenceudvikling højt og har derfor et fagligt forum for både social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Samtidig afholder vi jævnligt i huset akutsimulationer. Du vil få individuel tilrettelagt introduktion med en mentor. Indenfor de første 3 måneder vil du have 2 samtaler med din leder, hvor der følges op på introduktionen. Du vil også deltage i et introkursus til PlejeGribskov samt et introkursus i forflytning.

På Toftebo vil du blive en del af et tværfagligt team med kompetente engagerede kollegaer, som vægter det gode arbejdsmiljø højt. Teamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, servicemedarbejdere, diætister samt fysio- og ergoterapeuter.

Yderligere oplysninger

Vækker dette din nysgerrighed, og har du lyst at høre mere eller besøge os, er du velkommen til at kontakte centerleder Camilla Strøyberg på tlf.: 7249 7781 eller teamleder Maria Andersen på tlf.: 7249 7877.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være modtaget senest den 14. maj 2018. Samtaler forventes afholdt d. 22.5 og 23.5. Samtaler til vikariater afholdes løbende. Det er en stor hjælp for os, hvis du i ansøgningen skriver, hvilken stilling du søger.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.