SvineRådgivningen

Er du vores næste miljørådgiver?

SvineRådgivningen, Herning

– med høj faglighed og lyst til udvikling

SvineRådgivningen arbejder som rådgivningsselskab for at skabe mest mulig merværdi for kunderne. Det forudsætter ansættelse af de dygtigste medarbejdere. SvineRådgivningen har skabt rammerne – kan du udfylde dem, er der nu mulighed for at blive en del af de dygtigste indenfor rådgivning af svineproducenter i Danmark.

SvineRådgivningen er en af Danmarks største indenfor specialiseret rådgivning til svineproducenter. Da vi løbende udvikler vores rådgivningsområder, og oplever stigende efterspørgsel på miljørådgivning fra vores ejerforeninger, søges en dygtig, selvkørende kollega med høj faglighed, der kan rådgive vore kunder i bedriftens strategi ud fra de nødvendige miljøhensyn samt udarbejde miljøgodkendelser og anmeldelser af anlæg og ændringer. Du vil blive en del af et velfungerende team på 18 engagerede rådgivere, der hver især er specialister på deres område.

Stillingen indeholder følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af miljøgodkendelser og anmeldelser
  • Tilsynsdokumentation
  • Miljøstrategi
  • Miljøtjek

Jobbet kræver, at du har erfaring med miljørådgivning og er opdateret på gældende regulering. Du er dygtig til dit faglige arbejde og til formidling og kommunikation i forhold til kunderne. Du har lyst til at omsætte din viden til at skabe forandring og merværdi hos dine kunder. Du er god til at se muligheder i stedet for begrænsninger, men er heller ikke bange for at give kvalificeret modspil til dine kunder og for den konstruktive dialog med vores myndighedskontakter. Du tager ansvar og leverer det, du har lovet til tiden og med den aftalte kvalitet. Du er god til at samarbejde, spreder positiv energi, har let til smil og er imødekommende og hjælpsom.

SvineRådgivningen er en virksomhed i udvikling med plads til egen udvikling i et uformelt miljø. Du får stor indflydelse på din egen hverdag i et inspirerende miljø med stor faglighed samt gode og glade kollegaer. Der bygges på grundlæggende værdier som engagement, kvalitet, teamwork, nytænkning, respekt og merværdi for kunden. Vi holder dig fagligt opdateret ved deltagelse i relevante kurser og løbende efteruddannelse, således at dine kompetencer altid er i top.

Jobbet er som udgangspunkt med base fra kontoret i Birk ved Herning, men der kan laves aftale om arbejdssted i Vojens eller Kolding 1-2 dage om ugen og/eller hjemmearbejdsplads, såfremt det er hensigtsmæssigt for dig.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette medarbejder. Lønnen aftales individuelt.

SvineRådgivningen tilbyder flere forskellige former for rådgivning. Alt fra intensiv staldrådgivning til specialrådgivning inden for foder, miljø eller KO. Rådgivningen vil altid blive skræddersyet til at dække landmandens ønsker og behov, så han får det optimale ud af forløbet. SvineRådgivningen har kontor i Herning, Vojens og Kolding og har 18 ansatte. Se mere på www.svineraadgivningen.dk.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte direktør Kjeld Askjær på tlf. 2479 1182 for at høre nærmere.

Send din ansøgning snarest muligt til kja@sraad.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.