Teknik Bureauet ApS

Produktionsteknolog

Teknik Bureauet ApS søger for HMF Group A/S i Roskilde

Teknik Bureauet søger til fastansættelse hos HMF Group A/S i Roskilde, en produktionsteknolog eller maskiningeniør med solid praktisk erfaring eller kendskab indenfor produktionsforberedelse af lastvognsopbygninger eller tilsvarende anlæg og maskiner.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med salg og logistik samt værkfører og medarbejdere i værkstederne, med reference til den Tekniske Chef for opbygning.

Om HMF Group:

HMF Group A/S er en vækstorienteret international virksomhed, der er blandt verdens førende producenter af lastbilkraner og tilhørende produkter. Virksomheden har 500 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger i Danmark samt 3 udenlandske datterselskaber. Læs mere om HMF Group på www.hmf.dk.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Du skal i samarbejde med dine kollegaer sikre produktionsforberedelse af lastvognsopbygninger der omfatter opbygning af kraner, tippelad, hejselad og andre transportløsninger på lastbiler.
  • Du vil deltage i sales support og produktionsforberedelse af opbygninger i henhold til tidsplan. Endvidere udvidelse af virksomhedens produktprogram med nye produkter eller optimering af eksisterende produkter.
  • Ordrerne afvikles på værkstedet i Roskilde eller på et af vore øvrige værksteder i Danmark.
  • Produktionsforberedelse omfatter fx tegning af opbygning og tilhørende montagedele, beregninger af akseltryk, stabilitet og pumpe samt dokumentation til myndigheder.
  • Du vil ud over ordrebehandlingen også få opgaver i forbindelse med standardisering og sourcing af opbygningskomponenter, samt andre tiltag der kan reducere gennemløbstider og/eller effektivisere et ordreforløb.

Din baggrund:

  • Du har en uddannelse som produktionsteknolog, maskiningeniør, maskinmester eller tilsvarende baggrund, gerne håndværksmæssig uddannet som lastvognsmekaniker eller tilsvarende.
  • Du har erfaren med Solid Works, Inventor, AutoCAD eller andet CAD-værktøj.
  • Du er erfaren bruger af Office-pakken, og har erfaring eller kendskab til ERP-systemer og produktkonfiguration.
  • Du har erfaring eller kendskab til tekniske beregninger indenfor statik, faststofmekanik, hydraulik m.v.
  • Du har evt. erfaring med programmerne TrailerWin, CraneWin.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Dine personlige kvalifikationer:

  • Du er struktureret, produktiv og vedholdende i ordrebehandlingen.
  • Du er stærkt motiveret af at få tingene til at fungere i praksis.
  • Du er åben men også robust i din dialog med dine samarbejdspartnere.
  • Du er god til at indsamle, strukturere og vedligeholde den nødvendige erfaring.

HMF Group A/S tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i en travl hverdag.
  • Mulighed for fremadrettet at deltage aktivt i standardisering samt udvikling af værktøjer og metoder.
  • Gode udviklingsmuligheder i en moderne virksomhed.
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring.

Tiltrædelse:

Snarest, der vil blive interviewet løbende.

Ansøgning:

Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende en ansøgning hurtigst muligt til Bill René Hansen på bill.rene@teknikbureauet.dk, der også gerne besvarer spørgsmål på 2026 0225 eller 4444 0225. Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.