Jobannonce: Forretningskonsulent – Microsoft Office 365

Gem
Bankdata

Forretningskonsulent – Microsoft Office 365

Fredericia

Er du god til at kommunikere og superbruger af 365, og kunne du tænke dig at bruge den viden til at gøre en forskel dér, hvor finans møder den virtuelle verden?

Som det centrale bindeled mellem kunden og teamet er du den, der afdækker kundernes behov og omsætter dem til konkrete opgaver og mål for teamet. Særligt for rollen er, at du typisk er i kontakt med kundernes IT-afdelinger – da det er dem, der i sidste ende skal modtage jeres løsninger, så de kan implementere dem.

Som forretningskonsulent er du også med til at sikre, at vi overholder vores overordnede strategi, som du oversætter til taktik og operationelle handlinger.

Men du er selvfølgelig aldrig alene om det. For når du bliver en del af Bankdata, bliver du også en del af vores brede netværk af forretningskonsulenter, udviklere og andre dygtige specialister i et arbejdsmiljø præget af faglig stolthed, frihed, ansvar og udviklingsmuligheder.