Jobannonce: Sekretær

Bork Havn Efterskole

Sekretær

Hemmet

Da skolens dygtige sekretær har søgt nye udfordringer, søger Bork Havn Efterskole en ny sekretær. pr. 1/10 2020, eller gerne tidligere, til en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Du får en central plads på skolen og er bindeled til stort set alle, både internt og eksternt. Du er den første, som møder forældre og samarbejdspartnere og er derfor serviceminded og har smil på læben, og du har et godt humør og klar til at byde ind i et forpligtende fællesskab.

Du har overblik og er struktureret og kan holde styr på aftaler og kan styre sekretariatet i samarbejde med bogholderen.

Ud over at være bindeled og samarbejdspartner til alle på skolen, vil du have et særligt tæt samarbejde med forstander, viceforstander og bogholder, som tilsammen indgår i et kontorteam med ugentlige møder.