Jobannonce: Kan du stille skarpt på god service?

Pilborg Optik/Thomas Pilborg

Kan du stille skarpt på god service?

Greve

Har du lyst til at give vores kunder en kyndig vejledning i hvilke brillestel, der får det bedste frem i dem? Vil du være en del af et team, hvor høj faglighed og kyndig vejledning er i fokus, når der skal vælges briller? Så er du måske den salgsassistent, vi søger til Pilborg Optik!

Som vores nye salgsassistent skal du hjælpe os med at give vores kunder en fantastisk og unik oplevelse i butikken. Din opgavepalet vil spænde bredt lige fra kundeekspeditioner, salg og udlevering af kontaktlinser og briller til varebestilling, trimning og vedlighed af butikken og dekoration.

Vi har siden 2008 også taget pasfoto til kørekort og pas. Det betyder, at din indre fotograf skal frem engang imellem, når folk i alle aldre skal have taget billede til pas eller kørekort.