Jobannonce: Studerende med et skarpt øje for tal

Miljø- og Fødevareministeriet

Studerende med et skarpt øje for tal

Augustenborg

Vil du være en del af et kompetent stabsteam, der dagligt understøtter arbejdet med tilskudsordninger med fokus på klima, miljø, dyrevelfærd og bæredygtighed? Har du lyst til en hverdag hvor to dage sjældent er ens? Så er jobbet som studentermedhjælper i Team Stab og faglig support i Projekttilskud måske noget for dig.

Du bliver en del af Team Stab og faglig support, som supporterer de to enheder Projekttilskud og Skov- og Naturtilskud med bl.a. juridisk, revisionsmæssig og ledelsessupport. I Teamet er vi 15 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Du kan forvente en hverdag, som er præget af et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Vi sætter trivsel højt, og hjælper hinanden, når der er travlt.