Jobannonce: Byggesagsbehandler

Herlev Kommune

Byggesagsbehandler

Vil du være med til at sikre byggesagsbehandling af høj kvalitet i en by i udvikling?

Herlev Kommune er en veldrevet kommune i vækst. Vi oplever en stor stigning i antallet af nye borgere, hvilket øger behovet for flere boliger. Derfor er vi i gang med at udvikle vores sydlige erhvervsområde til et nyt kraftcenter for boliger, caféliv samt andre publikumsorienterede aktiviteter. Samtidig har vi Herlev Hospital, som er under forandring, en ambitiøs udvikling af vores bymidte med flere butikker, et stort erhvervstårn og boliger.

For at komme i mål med opgaverne søger vi en byggesagsbehandler til en nyoprettet fuldtidsstilling i Team Byg.

Teamet behandler bl.a. byggesager, klagesager, dispensationer og administrerer BBR-registret. Herudover administrerer teamet kommunens lokalplaner i tæt samarbejde med vores byplanlægningsafdeling, der står for udarbejdelsen af lokalplanerne.