Jobannonce: Systemudvikler til DM

Dansk Magisterforening

Systemudvikler til DM

Frederiksberg

Vil du være med til at implementere og videreudvikle Dansk Magisterforenings nye medlems- og sagshåndteringssystem bygget på Microsoft Dynamics 365 samt understøtte den digitale transformation, vi har påbegyndt? Har du den tekniske flair og viden til at konfigurere i Microsoft 365-løsninger og understøtte udviklingen af ny funktionalitet og produkter, der gør, at DM kan optimere sin forretning både internt og rettet mod vores medlemmer?

Du vil få en stor aktie i at styrke den fortsatte udvikling af vores it-løsninger med tæt inddragelse af brugerne. Du vil skulle sikre fortsat funktionsudvikling til understøttelse af Dansk Magisterforening gennem Dynamics CE 365 og automatiseringer.

Målet for it er, at vi både leverer gode procesunderstøttende it-løsninger på indersiden, og udadtil tilbyder vores medlemmer stærke services og selvbetjeningsløsninger blandt andet via MitDM og andre digitale produkter.