Jobannonce: Økonomi- & personalemedarbejder til Teknik & Miljø Sekretariatet, Økonomi & Personale

Esbjerg Kommune

Økonomi- & personalemedarbejder til Teknik & Miljø Sekretariatet, Økonomi & Personale

Til en spændende stilling søges en økonomi- og personalemedarbejder, som brænder for at bidrage til god økonomi- og personaleadministration. Vi søger en medarbejder, der har mod på at tage ansvar for opgaveløsningen og kan samarbejde på tværs.

Stillingen er placeret i Økonomi & Personale, der er en del af Teknik & Miljøs Sekretariat og opgaverne er indenfor økonomi- og personaleadministration, hvor vi samarbejder med alle afdelinger i Teknik & Miljø.

Du vil derfor få en bred opgaveportefølje, hvor opgaverne ligger i feltet fra at styre økonomien eller personaleadministrationen i et regneark eller et af vores systemer til i dialog at indhente oplysninger og være i samarbejde med organisationen ift. overblik, sparring og svar på spørgsmål.