Jobannonce: Arkivkonsulent for Sydvestjyske Arkiver og arkivleder i Ribe Byhistoriske Arkiv

Esbjerg Kommune

Arkivkonsulent for Sydvestjyske Arkiver og arkivleder i Ribe Byhistoriske Arkiv

I Esbjerg Byhistoriske Arkiv er to stillinger som hhv. arkivkonsulent for Sydvestjyske Arkiver, 18 timer pr. uge, og arkivleder i Ribe Byhistoriske Arkiv, 11,5 timer pr. uge, ledige med ansættelse fra 1. september 2020 eller snarest derefter, da den nuværende stillingsindehaver har fået andet arbejde.

Med base i Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg giver arkivkonsulenten de 59 lokalarkiver, der er medlemmer af Sydvestjyske Arkiver (SVA), råd og vejledning til arbejdet i et lokalarkiv. I konsulentens arbejde indgår undervisning i arkiv- og registreringsarbejde samt Arkibas5/Arkiv.dk. Konsulenten tilrettelægger/afholder kurser m.m. for medlemsarkiverne og aflægger dem også besøg i forbindelse med løsning af konkrete opgaver, afholdelse af kurser m.v.