Jobannonce: IT Project Manager til nyt finansieringsselskab – Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

IT Project Manager til nyt finansieringsselskab – Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

Brøndby

Er du en erfaren projektleder inden for IT med overblik og evnen til at drive en bred vifte af projekter i vores virksomhed? Har du erfaring med arkitektur, processer og teknologier inden for data management? Har du samtidig lysten til at spille en central rolle i dialogen med relevante interessenter, og formår du at bruge dine stærke IT-arkitekturkompetencer til at sikre kvaliteten i de løsninger, du hjælper med at implementere? Så er du måske vores nye IT Project Manager.

Konkrete opgaver i stillingen vil bl.a. omfatte:

  • Planlægning og styring af IT-projekter
  • Bidrage til design af IT-løsninger
  • Arbejde med strategier, arkitektur, processer og løsninger vedrørende data management
  • Bidrage til udviklingen af vores IT-afdeling, vores processer og vores praksis