Jobannonce: Social- og sundhedshjælper til dagvagtsstilling i Døgnplejen

Frederikssund Kommune

Social- og sundhedshjælper til dagvagtsstilling i Døgnplejen

Jægerspris

Du har nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske teams i Døgnplejen i vest. Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling og en til et barselsvikariat. Stillingerne er på 30-32 timer, med start den 1. august 2020 eller efter aftale. Du skal være uddannet social- og sundhedshjælper og have kørekort for at komme i betragtning til stillingen.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med fokus på faglig kompetence. Det er vigtigt for os, at kunne sende fagligt kompetent personale ud til de af vores borgere, som har behov for vores hjælp.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende og med fokus på sammenhængende borgerforløb.

Vi forventer at du har styr på den sundhedsfaglige dokumentation, og vi dokumenterer i den elektroniske omsorgsjournal CURA.