Jobannonce: El-installatør til drift og vedligeholdelse

Syddansk Erhvervsskole

El-installatør til drift og vedligeholdelse

Odense

Miljø & Bygning på Syddansk Erhvervsskole søger el-faglig medarbejder med relevant videregående uddannelse og lyst til at indgå i driften og den praktiske udførelse af vedligeholdelsesopgaverne. Du skal være fagligt ansvarlig inden for el-området og får masser af spændende opgaver i en travl stabsfunktion.

Vores mangeårige, fagligt ansvarlige inden for el-området går på pension til efteråret og derfor søger vi ny kollega, der har lyst til at blive en del af teamet sammen med bygningskonstruktører, VVS-installatør, bygningshåndværkere og miljøleder.

Som fagligt ansvarlig fungerer du som intern rådgiver og du får ansvar for at koordinere og gennemføre projektstyring og arbejdsopgaver i forbindelse med drift, ombygninger, renoveringsopgaver, vedligehold og lokaleindretninger på det el-faglige område – herunder tidsstyring, udbud og økonomistyring.