Jobannonce: Vikar til Naturstyrelsen Sønderjylland

Miljø- og Fødevareministeriet

Vikar til Naturstyrelsen Sønderjylland

Gråsten

Naturstyrelsen søger en vikar til planlægning og praktisk gennemførelse af en række opgaver bl.a. i forhold til friluftsliv. Du skal være praksisorienteret og gerne have en skovbrugsuddannelse eller lignende. Du kommer til at forvalte en aftalt budgetramme. Dialog med borgere og brugere bliver også en central del af opgaven. Vi tilbyder en alsidig stilling med god mulighed for at kombinere administration og praktik.

Dine kerneopgaver kommer til at ligge indenfor:

  • Planlægning af anlæg og vedligehold af indsatser for friluftslivet.
  • Udvikling af partnerskaber.
  • Indgåelse af forskellige kontrakter.

Desuden vil du få mulighed for at bidrage til den samlede opgaveportefølje hos Naturstyrelsen Sønderjylland, f.eks. ejendomsforvaltning, formidling af særlige indsatser og udbud af opgaver. Der kan løbende ske tilpasninger i opgavefordelingen afhængig af dine kompetencer og det aktuelle behov.