Jobannonce: Kreativ fotooperatør til in house marketing

Gem
F&H A/S

Kreativ fotooperatør til in house marketing

Viborg

F&H i Viborg søger en medarbejder til at betjene vores fotoautomat, som skal tage 3.-5.000 packshots om året. Du behøver ikke have en fotomæssig baggrund, men skal have stor flair for at style, arrangere og klargøre produkterne lige fra sengetøj over vinglas til sæbedispensere, så de er klar til foto.

Desuden skal du være vant til at arbejde med computer, have rigtig meget struktur og omhyggelighed i dit arbejde, da alle foto skal registreres korrekt.

Det er klart en fordel, hvis du har en baggrund som dekoratør eller lignende og/eller en form for kreativ baggrund – evt. fra et fotostudie – samt kendskab til PhotoShop. Du vil blive tilknyttet Marketingafdelingen, hvor der sidder 20 meget kreative kollegaer, men du vil også få stor ’kundekontakt’ med alle koncernens brands og medarbejdere.