Jobannonce: Sælgende produktspecialist til Fyn & Jylland

SACOMED A/S

Sælgende produktspecialist til Fyn & Jylland

Sacomed A/S søger en ny produktspecialist til salg af medicinsk udstyr i Jylland og på Fyn. Brænder du for salg, ønsker du at udvikle dig og gøre en forskel i behandlingen af patienter samt gøre arbejdet lettere for det sundhedsfaglige personale ved at sælge innovativt medicinsk udstyr? Så er du måske den kandidat vi søger til vores virksomhed.

Som sælgende produktspecialist har du det overordnede ansvar for hele salgsprocessen og fungerer som selskabets daglige repræsentant over for hospitaler, klinikker, læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.

Du bygger langsigtede relationer og uddanner personalet samt medvirker til fremme selskabet som en stabil, fremtrædende og højt kvalificeret leverandør af medicinsk udstyr indenfor primært kirurgi og urologi.