Jobannonce: Electrical Supervisor

Ball Beverage Packaging Fredericia A/S

Electrical Supervisor

Motiveres du af den nyeste teknologi, faglige udfordringer og gode kolleger på et højt aktivitetsniveau?

Som medarbejder hos Ball Beverage Packaging A/S bliver du en del af noget større. Ball-koncernen er i dag verdens største producent af aluminiumsdåser til øl og læskedrikke, beskæftiger på verdensplan mere end 18.000 medarbejdere og omsatte i 2019 for $ 11,5 mia.

I Danmark er Ball repræsenteret med en fabrik i Fredericia, som årligt producerer ca. 2 mia. aluminiumsdåser. Fabrikken blev etableret i 2008 og beskæftiger i dag 160 dygtige og engagerede medarbejdere. Fabrikken producerer 24 timer i døgnet året rundt.

Med reference til Engineering Manager bliver du leder af fabrikkens el-team på 7 medarbejdere. El-teamet har ansvaret for elektriske installationer, styring og regulering samt dele af vores energiforsyning.