Jobannonce: Butikschef – Haderslev

jem & fix A/S

Butikschef – Haderslev

Har du erfaring med ledelse og detailhandel og flair for drift og planlægning? Og vil du stå i spidsen for en butik hos en succesrig byggemarkedskæde i solid vækst?

Som butikschef har du det overordnede ansvar for butikkens økonomiske resultater. Det indebærer blandt andet at stå for prisstyring og salgstiltag, og du har løbende fokus på omkostninger og svind. Samtidig sikrer du en optimal varedisponering, og sammen med dine medarbejdere sørger du for, at butikken fremstår pæn og indbydende. Derudover fungerer du som spillende træner for dine medarbejdere, og som den dygtige leder, du er, sørger du for at motivere, udvikle og vejlede dem i hverdagen.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, bonusordning, pensionsordning, sundhedssikring fra dag et, rabatkort med 20 % på køb i alle kæder og butikker i Harald Nyborg-koncernen samt sociale arrangementer både lokalt og sammen med dine 1700 jem & fix-kolleger.