Jobannonce: Er du musiklærer, musikstuderende eller musiker?

Ballerup Kommune

Er du musiklærer, musikstuderende eller musiker?

Måløvhøj Skole søger en dygtig og ambitiøs musiklærer eller -studerende, som kan varetage musik i indskoling og mellemtrin. Vi har et dejligt, veludstyret musiklokale til samspil samt et lokale med stemt Hornung & Møller flygel til sang/kor. Vi har rammerne, men vi mangler dig til at fylde dem ud med musik og sang!

Stillingen rummer fire musikhold i indskolingen og to musikhold på 6. årgang, og timerne er skemalagt på to dage – perfekt, hvis du fx er studerende eller ønsker deltid. Er du læreruddannet og ønsker fuldtid, kan vi sikkert også finde løsninger på det!

Måløvhøj Skole er i fuld gang med at udvikle den samlede skole med henblik på at videreudvikle vores arbejde med elevernes motivation, læring og virkelyst. Vi forventer, at du sammen med alle skolens dedikerede medarbejdere, er meget engageret og ambitiøs på elevernes vegne og har lyst til at bidrage til den videre udvikling af Måløvhøj Skole.