Jobannonce: Psykolog

Høje-Taastrup Kommune

Psykolog

Vi søger 2 skarpe psykologer til faste stillinger i PPR i Høje-Taastrup Kommune

Psykologerne arbejder understøttende, konsultativt, løsningsfokuseret og ressourceorienteret. Som psykolog hos os er du undersøger, rådgiver, vejleder, supervisor, samskaber og formidler til både det professionelle netværk og til forældre/børn/unge. Arbejdet består både af at udarbejde undersøgelser og af at tage del i samskabende processer og helhedsbetonede indsatser omkring børn/unge til gavn for både dem og deres fællesskaber.

Psykologerne er i berøring med både det almene og det specielle, og hver psykolog indgår i et specialiseret fagteam. Vi er i fuld gang med tværgående og spændende indsatser og projekter, bl.a. styrket tidlig indsats og behandling for børn i psykisk mistrivsel ifm. angst- og selvskade-problematikker, NEST-klasser, skolevægring indsats, tidlig opsporing samt CoolKids/Chilled.