Jobannonce: Til varmestue i Korsør-Skælskør søges erfaren socialfaglig assistent med interesse for også at arbejde som projektmedarbejder

Kirkens Korshær

Til varmestue i Korsør-Skælskør søges erfaren socialfaglig assistent med interesse for også at arbejde som projektmedarbejder

Har du erfaring med relationsarbejde, et ønske om at være med i den daglige drift af varmestuen og samtidig være nytænkende ift. at udvikle nye former for socialt arbejde i Korsør og Skælskør?

Kirkens Korshærs Varmestue i Korsør-Skælskør søger en assistent/projektmedarbejder, som har lysten til at være tæt på og sammen med varmestuens brugere. En stor del af arbejdet som assistent/projektmedarbejder er at skabe fællesskab i hverdagen gennem samtaler, aktiviteter og praktiske opgaver, herunder madlavning og lettere rengøring. I varmestuen arbejder vi med relationer gennem empati, omsorg og tilstedeværelse i varmestuen.

Opgaven vil også være at hjælpe brugerne med store og små udfordringer med udgangspunkt i deres behov, og dermed er med til at gøre hverdagen lidt lettere.