Jobannonce: El-specialist – drift og vedligeholdelse af 60 kV stationer

Gem
N1 A/S

El-specialist – drift og vedligeholdelse af 60 kV stationer

Esbjerg

Vil du arbejde som el-specialist? Har du kendskab til drift og vedligeholdelse af 60 kV stationsanlæg? Og har du lyst til at blive en del af et stærkt team i Danmarks andenstørste elforsyningsselskab? Så har vi måske jobbet til dig.

Du får et spændende og alsidigt job, hvor du får en stor berøringsflade både internt og eksternt. En af dine primære opgaver er planlægning af nødvendige tiltag med baggrund i tilstandsvurderinger, samt planlægning, overdragelse og opfølgning på VH-opgaver i samarbejde med vores Asset Management-afdeling.

Driftscenteret, der har 24/7/365 bemanding, har også brug for dine specialistkompetencer ved større og specielle fejl. Du bistår desuden med din viden og faglig sparring med el-teknikerne. Du får en yderst vigtig rolle i at fastholde og styrke relationerne med leverandører og entreprenører.

N1 A/S