Jobannonce: Montagemontør til serviceopgaver på Fyn

Nordic Systems ApS

Montagemontør til serviceopgaver på Fyn

Middelfart

Har du erfaring med smede- og montageopgaver? Og vil du være en del af en virksomhed, hvor du får lov til at præge den fremtidige udvikling inden for servicering af porte? Bliv port- og servicemontør hos Nordic Systems, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får en stor grad af medbestemmelse i din hverdag.

Som vores nye montagemontør har du ansvar for dine egne kunder og står for processen fra start til slut. Du får tildelt dine opgaver via vores onlinesystem. Herefter kører du ud til kunden, hvor du monterer eller udfører service, reparation eller vedligeholdelse af porte.

Alt efter størrelsen på opgaven udfører du den selvstændigt eller sammen med en af dine kolleger. Når opgaven er ført til dørs, skriver du en rapport, som du sender til kunden.