Jobannonce: POLSAS It-supporter

Syd- og Sønderjyllands Politi

POLSAS It-supporter

Esbjerg

Du har nu muligheden for at blive en vigtig brik i den daglige support og udvikling af politiets interne system, POLSAS, hvor vi yder support og rådgivning for at sikre en effektiv og professionel opgaveløsning i politiets tjeneste.

Du bliver en del af Servicesektionen i Koncern IT, der hører under Rigspolitiet. Sektionen består af 10 engagerede medarbejdere fordelt på Esbjerg og Odense, der alle arbejder for at sikre en høj service og brugervenlighed i politiets systemer. Stillingen er fysisk placeret i Esbjerg.

Dine opgaver relaterer sig hovedsageligt til politiets interne system, POLSAS, men andre dagligdags IT-opgaver såsom mobiltelefoni, opsætning af udstyr m.v. kan også forekomme.