Jobannonce: Marketingleder søges til hovedkontoret i Rødekro

eurodan-huse

Marketingleder søges til hovedkontoret i Rødekro

Hos eurodan-huse har vi en vision om at være danskernes foretrukne byggefirma. Over 12.000 familier har allerede bygget et eurodan-hus. Vil du være en del af teamet?

Vi søger en profil, der har lederevner og erfaring med kunderejser, kundeoplevelser og brandopmærksomhed.

Med reference til adm. direktør søger vi en leder til vores marketingafdeling, som i dag består af fire medarbejdere. Du har erfaring med kunderejser og kundeoplevelser på tværs af digitale og fysiske kanaler. Du har værktøjerne til at afdække vores kunders adfærd og behov og har sigte mod at generere leads.

Du bliver ansvarlig for at planlægge og gennemføre marketingstrategien i tæt samarbejde med vores adm. direktør samt vores eksterne samarbejdspartnere inden for reklame og digital markedsføring.