Jobannonce: Landinspektørkontoret søger ihærdig landinspektør til spændende jobåbning på hovedkontoret i Helsingør

Landinspektørkontoret af 1884 A/S

Landinspektørkontoret søger ihærdig landinspektør til spændende jobåbning på hovedkontoret i Helsingør

Grundet fortsat travlhed søger vi endnu flere dygtige og ihærdige hænder til vores knudepunkt og hovedkontor kun 25 minutter fra København

Som landinspektør hos Landinspektørkontoret vil du komme til at arbejde med et bredt udvalg af sager som fagligt spænder over: ejerlejlighedssager, byggesager, arealberegningssager, skel- og matrikulære sager, samt rådgivning og ejendomsudvikling, attester mv.

Som landinspektør er ens arbejde som oftest en kombination af både ’inde’ og ’ude’, men skulle du vælge, så foretrækker du arbejdet på kontoret. Hos os vil du ikke blive sendt ud og måle hele tiden, vi har brug for dine kompetencer på kontoret. Du er ikke nødvendigvis den fødte sælger, men brænder hovedsageligt for selve opgaven og for altid at levere et værdiskabende produkt rettidigt, som løser problemet for kunden.