Jobannonce: Erfaren projektleder til Digitalisering og Forretningsudvikling

Kolding Kommune

Erfaren projektleder til Digitalisering og Forretningsudvikling

Kolding Kommune søger en erfaren projektleder til en nyoprettet stilling, som skal understøtte forretningsudviklings- og digitaliseringsprojekter i krydsfeltet mellem forretning, organisation og IT.

Du bliver projektleder i krydsfeltet mellem forretning, organisation og IT, hvor du skal drive forretningsudviklings- og digitaliseringsprojekter. En af dine første store opgaver bliver at stå i spidsen for implementering af Office 365 i tæt samarbejde med de øvrige kolleger fra digitalisering og forretningsudvikling, it-driften og nøglepersoner fra kommunens mange fagområder. Et andet stort projekt er at løfte datakvaliteten i kommunens organisationsdata.

Herudover vil du indgå i afdelingens konsulentkorps, som er en vigtig sparringspartner på de decentrale projekter. Derfor bliver metodeudvikling inden for projektstyring, arbejdsgangsanalyser og effektrealisering også en stor del af din dagligdag.