Jobannonce: Servicetekniker

WekoAgro A/S

Servicetekniker

Er du uddannet Landbrugsmaskinemekaniker eller lign., og har du interesse for landbruget og kunne du tænke dig at arbejde med højteknologiske kvalitetsmaskiner til jordbrug? Hvis det lyder som noget for dig, giver vi dig mulighed for at opbygge en karriere som specialist i tekniske løsninger, der kommer til at præge landbruget i mange år fremover.

Vi har stor succes med salg af Leeb-teknik til plantebeskyttelse og søger derfor en Servicetekniker til vores kompetente og stærke team i Leeb-service.

Arbejdet vil primært foregå ude i marken hos vores landmænd, hvorved du ikke er nødsaget til at møde ind på vores kontor og værksted hver dag.

Du får mulighed for at fordybe dig i Leeb-sprøjteteknik og ender som specialist på området efter endt oplæring.