Jobannonce: Specialkonsulent/erfaren fuldmægtig søges til at bringe økonomistyringen til tops

Ballerup Kommune

Specialkonsulent/erfaren fuldmægtig søges til at bringe økonomistyringen til tops

Vi søger en specialkonsulent/erfaren fuldmægtig, der vil være med til at sætte retningen for Ballerup Kommunes økonomienhed og bringe økonomistyringen helt til tops. Vil du være med til at arbejde med økonomistyring, og brænder du for at være med til at skabe gennemsigtighed og relevant styringsinformation? Kan du samtidig begå dig blandt mange interessenter og samarbejdspartnere?

Du vil blive en del af Budget og Analyse, der er centrenes økonomienhed og hører organisatorisk til i Center for Økonomi. Vi beskæftiger os med diverse økonomiopgaver, målstyring, ledelsesinformation og analyser af kommunens økonomi og opgavevaretagelse. Vi arbejder målrettet med at sætte god økonomistyring på dagsordenen for at få mest effekt for pengene, og vi er i gang med en ambitiøs udvikling af vores opgaveportefølje.