Jobannonce: Leder til Vejle Krisecenter

Vejle Krisecenter

Leder til Vejle Krisecenter

Vejle Krisecenter (VKC) er etableret i henhold til Serviceloven § 109, der omhandler midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller er i tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Vejle Krisecenter er en selvejende institution, der har en driftsaftale med Vejle Kommune.

Centret har plads til 9 kvinder og deres børn.

Stillingen som leder er en fuldtidsstilling og forventet tiltrædelse er pr. 01.08.2020.

Vejle Krisecenter er drevet ud fra et værdigrundlag, der tager udgangspunkt i de 2 følgende udsagn:

  • Ethvert menneske er unikt og har iboende kompetencer og ressourcer til at mestre livet og til at udvikle sig
  • Hvert enkelt menneske er ansvarlig for egne valg og handlinger