Jobannonce: OK-Fonden Jelling Have søger leder, der kan støtte andre i at kunne

Gem
OK-Fonden

OK-Fonden Jelling Have søger leder, der kan støtte andre i at kunne

Afdelingsleder til to bo- og behandlingstilbud

Har du kendskab til psykiatri? Kan du skabe ro og bevægelse? Vil du arbejde i en organisation, hvor selvbestemmelse og livskvalitet står forrest, og hvor du både har udviklingsmuligheder som menneske og leder? Kan du være en nærværende og tryghedsskabende leder for et bo- og behandlingstilbud med 23 beboere og 21 medarbejdere? Så kan vi slet ikke vente med at læse din ansøgning og møde dig.

Som afdelingsleder er du faglig sparringspartner, og derfor har du også en dybdegående forståelse, viden og indsigt i mennesker med psykiatriske, kognitive- og misbrugsproblemstillinger.

I ledergruppen får du mulighed for sparring, inspiration, forstyrrelser og opbakning, så du føler dig tryg i din ledelse, også når det er svært, og du har brug for at støtte eller udfordre din dømmekraft.