Jobannonce: Modersmålsunderviser i serbisk

Ballerup Kommune

Modersmålsunderviser i serbisk

Ballerup Kommune søger pr. 1. september 2020 en kompetent underviser til at varetage modersmålsundervisningen i serbisk. Timeantallet er 2 lektioner om ugen af 45 minutter, på årsbasis 60 timer. Eleverne går i 1.- 4. klasse og kommer fra flere skoler i Ballerup Kommune.

Undervisningen foregår inden for tidsrummet 15.30-17.00 på hverdage eller lørdag formiddag. Dette tilrettelægges efter, hvad der passer underviseren bedst.

Vi søger en underviser, som især lægger vægt på kommunikativ og aktiv undervisning og tager afsæt i elevernes erfaringer fra deres skole- og hverdagsliv. Endvidere skal læreren også indgå i en positiv dialog med forældrene.