Jobannonce: Kundeservicemedarbejder med stort overblik til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet

Kundeservicemedarbejder med stort overblik til Landbrugsstyrelsen

Augustenborg

Sætter du kunden i centrum? Har du lyst til at besvare henvendelser om alt fra økologiske svampe til landbrugsstøtte? Så har vi et helt unikt job i Augustenborg, hvor du kan være med til at sætte præg på god kundeservice i fremtiden.

Vi håndterer alle kundehenvendelser fra styrelsens ca. 50.000 kunder, hvoraf de fleste er beskæftiget inden for landbrug. Halvdelen af henvendelserne besvarer vi selv og resten sikrer vi, at vores kolleger i styrelsen besvarer.

Du er glad for at tale med kunder, tålmodig og kan forklare komplekse forhold enkelt og forståeligt. Du er opsøgende og nysgerrig i forhold til at finde svar på de henvendelser, der kommer.