Jobannonce: Er du en af vores 3 nye uddannelsesledere på Randers Social- og Sundhedsskole?

Randers Social- og Sundhedsskole

Er du en af vores 3 nye uddannelsesledere på Randers Social- og Sundhedsskole?

Vi ændrer vores ledelsesorganisering og søger derfor uddannelsesledere til 3 nyoprettede stillinger. Hvis du har lyst til personaleledelse og pædagogisk ledelse, så har vi måske jobbet til dig.

Fra 1. august 2020 søger vi uddannelsesledere, der kan være med til at videreudvikle skolen pædagogisk, fagligt og kulturelt. Skolen har været i forandring gennem længere tid, og vi bestræber os hele tiden på at prioritere og tænke nyt i tæt samspil med medarbejderne.

Du vil som uddannelsesleder være med til at få indflydelse på i hvilken retning, skolen udvikler sig. Vores ledelse baseres på skolens fælles ledelsesgrundlag.

De 3 uddannelseslederstillinger indeholder alle både selvstændige og tværgående ansvarsområder, som vi forventer, du drifter og profilerer i overensstemmelse med skolens værdier og strategi 2018-2020.