Jobannonce: Vedligeholdsleder – mekanisk vedligehold

Gem
Pay-Back specialist rekruttering ApS

Vedligeholdsleder – mekanisk vedligehold

Tønder

Drømmer du om en stilling, der kombinerer dine evner inden for ledelse, mekanisk service og vedligehold i et fagligt stærkt team? Er du robust, forstår du at lede og motivere, at uddelegere og kommunikere? Kan og vil du tage ansvar og indgå i et lederteam? Er du omstillingsparat, og kan du håndtere kravene, der stilles i en dynamisk hverdag?

Som vedligeholdsleder for smedeværkstedet bliver du en del af afdelingen for vedligehold. Du refererer til vedligeholdschefen, bliver en del af ledelsen for vedligeholdsafdelingen og får personaleansvar for ca. 20 fagligt dygtige og erfarne medarbejdere.

I et tæt samarbejde med vedligeholdschefen sikrer du, at afdelingen som team er velfungerende, udvikles, arbejder effektivt og struktureret med forebyggende vedligehold og reparation af produktionslinjer i kontinuerlig drift.