Jobannonce: Indkøbskoordinator

SAM PARTNER A/S

Indkøbskoordinator

Kolding

Er du en dygtig indkøbskoordinator med et godt overblik og en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver? Så bliv indkøbskoordinator hos os. Vi er en koncern i rivende udvikling. Vi har nået en størrelse og kompleksitet, der kræver yderligere udvikling af vores i forvejen stærke og velfungerende indkøbsfunktion.

I stillingen som indkøbskoordinator vil din hverdag omhandle ordreafgivelse til leverandører i både EU og Asien. Du skal kunne holde hovedet koldt, arbejde struktureret, prioritere dine opgaver, og have mange bolde i luften samtidigt. Du skal være handlekraftig, resultatorienteret og tydelig i din daglige kommunikation med kollegaer og leverandører. Stillingen er en udviklingsstilling, hvor du på sigt vil få ansvaret for egne leverandører og indkøbskategorier.