Jobannonce: Afdelingsskoleleder til afdeling Indre Ringvej - Kirstinebjergskolen

Fredericia Kommune

Afdelingsskoleleder til afdeling Indre Ringvej - Kirstinebjergskolen

Da vores afdelingsskoleleder for afdeling Indre Ringvej går på efterløn, søger vi en energisk, udviklingsorienteret og driftstærk afdelingsskoleleder.

Vi søger dig, som ser det som en spændende udfordring at sikre gode læringsmiljøer, stærk faglighed og god trivsel for elevgruppen 0. - 6. klasse.

Som afdelingsskoleleder har du ansvar for elevernes læring og trivsel samt ansvar for den faglige udvikling af medarbejderne på afdelingen. Du vil sammen med det lokale ledelsesteam sikre den daglige drift samt udvikle skoletilbuddet for børn og unge i primært 0. - 6. klasse.

Du vil have fast base på afdeling Indre Ringvej, hvor du sammen med den pædagogiske fritids- og afdelingsleder fra 0. - 3. klasse samt afdelingslederen for ressourcecenteret har ansvaret for afdelingen.