Jobannonce: Erfaren IT-projektleder med forretningsforståelse til Afdeling for Digitale Projekter

Københavns Kommune

Erfaren IT-projektleder med forretningsforståelse til Afdeling for Digitale Projekter

Kan du styre komplekse IT-projekter sikkert i havn? Er du skarp på deadlines, og trives du i en stor offentlig organisation med politiske dagsordner og mange interessenter?

Så er det dig, vi har brug for i Afdeling for Digitale Projekter.

Der er tale om en stilling, hvor du som projektleder kommer til at bevæge dig i et komplekst krydsfelt mellem tekniske detaljer, organisatorisk forandringsledelse, strategi og politik. Du bliver en del af et fagligt stærkt projektlederteam i Afdeling for Digitale Projekter. Du vil have ansvar for egne projekter, der ofte kræver en meget udadvendt funktion med mange interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.