Jobannonce: Tekniker til Padborg

Pro-Consult A/S

Tekniker til Padborg

PRO-CONSULT åbner ny afdeling i Padborg til sommer. Derfor søger vi 2 elektronikteknikere eller lignende til fejlsøgning og reparation af elektroniske komponenter samt fejlsøgning på industrianlæg fortrinsvis industriel elektronik til opstart 1. juni 2020.

Hos PRO-CONSULT hersker en god holdånd, og vi løser dagligt mange opgaver, der er vigtige for kunden. Jobbet vil bestå af mange forskellige udfordringer. På værkstedet vil du typisk reparere motorstyringer, touchskærme, industri-computere og meget andet udstyr, som bruges i industrien. Du vil reparere på komponentniveau på mange forskellige enheder, hvor diagram og reserveprint ikke er tilgængelige.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, et kompetent arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder.

Pro-Consult A/S