Jobannonce: 3 lærere/pædagog til ansættelse 1/8 2020

Enghaveskolen – Faaborg Friskole

3 lærere/pædagog til ansættelse 1/8 2020

I vores indskoling og mellemtrin mangler vi 2 lærere, der tilsammen kan undervise i følgende fag: dansk, matematik, engelsk, billedkunst, håndarbejde, natur & teknologi og fortælling. Dertil mangler vi en læsevejleder, der skal være hovedansvarlig for specialundervisning på skolen. Lad os endelig høre hvilke andre esser du har i ærmet.

Begge stillinger rummer klasselærerfunktion med alt, hvad det indebærer af samarbejde, klasseledelse og kommunikation med forældre.

Den tredje stilling er en støttelærerstilling. Denne stilling rummer fortrinsvis timer i en klasse, hvor flere elever er tilkendt støttetimer i det kommende år. Både lærere og pædagoger kan søge denne stilling. Hovedsagen er at man har kendskab til og lyst til arbejdet med børn med særlige behov. Det kunne være et ekstra plus, hvis man har en AKT-uddannelse eller lignende kvalifikationer.