Jobannonce: It-arkitekt til Arkitektur og Portefølje, Koncern IT

Region Sjælland

It-arkitekt til Arkitektur og Portefølje, Koncern IT

Ringsted

Vil du være med til at designe og udvikle systemlandskabet i Region Sjælland og understøtte klinikernes arbejde? Kom med på holdet og brug din arkitektfaglige viden til at skabe effektive arbejdsgange på regionens sygehuse.

Region Sjælland

Du bliver en del af Arkitektur og Portefølje-afdelingen, som består af syv it-arkitekter og et team af forretningskonsulenter, der varetager den daglige kontakt med sygehusene samt en porteføljemanager.

At være it-arkitekt i Region Sjælland giver mulighed for at få opgaver af vidt forskelligt karakter, primært i sundhedsdomænet. Vi tilbyder en stilling, der spænder bredt og giver masser af udfordringer lige fra mindre analyseopgaver til store implementeringer, som involverer tusindvis af brugere. Arbejdet er typisk en analyse, der udmunder i en arkitekturbeskrivelse med tilhørende anbefalinger inden for et fastlagt scope.