Jobannonce: Praktikant til Kategori team indenfor Varme & Klima

Saint-Gobain Distribution Denmark A/S

Praktikant til Kategori team indenfor Varme & Klima

Brøndby

Er du skarp til at arbejde med produktdata og produktdokumentation, og ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for product management? Som praktikant hos Saint-Gobain Distribution Denmark, kommer du til at arbejde tæt sammen med branchens dygtigste i et miljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.

I din praktikperiode hos SGDD vil du indgå i kategoriteamet indenfor Varme & Klima samt Egne varemærker og her deltage i det administrative arbejde i en større Kategori og Indkøbs funktion. Du vil opnå kendskab til afdelingens tværgående processer, metoder og driftsopgaver. Som praktikant vil du få kontaktflader internt og eksternt i forbindelse med produktdataindhentning, databearbejdning og udarbejdelse af produktdokumentation.

Din læringsproces er vigtig for os, hvorfor du tilknyttes en mentor, som vil følge dig og dit projekt under hele forløbet.