Jobannonce: Vandløbsmedarbejder til Center for Teknik og Miljø - tidsbegrænset stilling

Frederikshavn Kommune

Vandløbsmedarbejder til Center for Teknik og Miljø - tidsbegrænset stilling

Vi søger en engageret vandløbsmedarbejder til en tidsbegrænset ansættelse, da vi har flere forskellige presserende arbejdsopgaver inden for vandløbsområdet. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. januar 2021.

Stillingen er på 37 timer/uge, og vi ønsker at få stillingen besat snarest muligt.

De primære opgaver bliver sagsbehandling efter vandløbsloven, det vil sige reguleringssager, restaureringssager og administration af private vandløb. Der kan desuden være forskellige ad hoc-opgaver afhængigt af dine interesser og kompetencer. Du vil få en del kontakt med lodsejere og interesseorganisationer, så det er vigtigt, at du er imødekommende og god til at kommunikere i både skrift og tale.