Jobannonce: EU-sundhedsrådgiver

Central Denmark EU Office

EU-sundhedsrådgiver

Bruxelles

– Er du vant til at bevæge dig i snitfladerne mellem det midtjyske sundhedsøkosystem og europæisk samarbejde, og kan du fundraise og netværke?

– Så er du måske vores nye kollega!

Du kommer til at samarbejde tæt med midtjyske kommuner og med Region Midtjylland – herunder hospitalerne og andre sundhedsaktører – om at samskabe aktiviteter og lave projekter med europæiske partnere, ligesom du vil skulle identificere relevante EU-støtteprogrammer og relevant EU-politisk kontekst for de konkrete aktiviteter.

Vi tilbyder dig et spændende og udviklende job i en matrixorganisering med dygtige, motiverede og selvledende kolleger i et team, som er ambitiøst og går op i tværfaglighed.