Jobannonce: Forbrugerklagenævnet søger sagkyndige til området for computere

Nævnenes Hus

Forbrugerklagenævnet søger sagkyndige til området for computere

Viborg
Hjemmearbejdsplads

Nævnenes Hus ønsker at modtage ansøgninger fra sagkyndige med teknisk viden på området for pc’ere, bærbare computere, Apple-computere og tablets.

Du skal bistå sekretariatet i konkrete klagesager. Opgaverne består som udgangspunkt i at:

  • gennemlæse sagens dokumenter
  • foretage tekniske undersøgelser af produktet
  • formidle undersøgelsernes resultat i en skriftlig udtalelse, som skal være skrevet i et klart og letforståeligt sprog

Det betyder konkret, at du ved teknisk fejlfinding fx skal kunne vurdere, hvad fejlen på det pågældende produkt skyldes, herunder om det kan være en materiale- eller konstruktionsfejl, almindeligt brug eller forbrugerens uhensigtsmæssige brug mv.