Jobannonce: Landmåler til jernbanearbejder

Aarsleff Rail

Landmåler til jernbanearbejder

Motiveres du af en selvstændig arbejdsdag, hvor du selv tilrettelægger dit arbejde? Har du lyst til at være en del af store og små jernbaneprojekter, hvor du møder kolleger fra forskellige faggrupper? Har du lysten og viljen til at lære nyt?

Aarsleff Rail er en del af Aarsleff-koncernen, og som den største danske aktør på jernbaneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale specialister inden for baneanlæg.

Du får selvstændigt ansvar for landmålingsdelen i projekterne og er således med fra start til slut. Dette udfører du med støtte og sparring fra dine øvrige kolleger i organisationen.