Jobannonce: Start karrieren som revisortrainee i Danmarks bedste rammer

Beierholm – Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Start karrieren som revisortrainee i Danmarks bedste rammer

Udfold dit talent på en arbejdsplads, der er kåret som en af Danmarks bedste.

Beierholm

Her træder du ind i nogle lærerige rammer, hvor vi har fuld tillid til dig og dine evner, og hvor du bliver klædt grundigt på til at indfri dine drømme og ambitioner. Som revisortrainee vil du opleve en høj grad af frihed ledsaget af et stigende ansvar, som vi véd vil udvikle dig til at blive en god revisor.

Praktisk erfaring og uddannelse går hånd-i-hånd, og dét er vejen frem for dig her i Beierholm. Det er vores klare erfaring, at den kombination er den bedste måde at udvikle dine evner på som trainee. Derfor kommer du hurtigt til at løse opgaver for vores kunder, ligesom du bliver oplært internt og gennemfører vores interne, modulopbyggede traineeuddannelse.

Beierholm – Statsautoriseret Revisionspartnerselskab