Jobannonce: Forretningsudvikler med partnerpotentiale til rådgivende landinspektørvirksomhed

LIFA A/S Landinspektører

Forretningsudvikler med partnerpotentiale til rådgivende landinspektørvirksomhed

Åbyhøj

Er du udviklingsorienteret, har du erfaring med ledelse, rådgivning og landinspektørarbejde, og er du god til at skabe relationer til kunder? Så kunne dette job måske være dit næste karrierestep. LIFA søger en forretningsudvikler med et veludviklet salgsgen, der har lyst til at stå i spidsen for en fortsat udvikling af vores kontor i Aarhus.

Du bliver ansvarlig for LIFA’s forretningsudvikling i Aarhus, og dine primære opgaver bliver ejendomsretlig rådgivning og opsøgende salg til såvel nuværende som potentielle kunder.

Du kan se frem til et spændende og udadvendt job, hvor du får mulighed for at rådgive egne kunder inden for områder som ejendomsdannelse og ejendomsudvikling samt fysisk planlægning. Du får samtidig en nøgleposition i forhold til at analysere nye forretningsmuligheder og udvide den eksisterende kundeportefølje via networking og kontakt til nye kunder.