Jobannonce: Medarbejder

Gem
MSCi ApS

Medarbejder

Skovlunde

Vi søger en person til en stilling i krydsfeltet mellem analytiske applikationsopgaver og opgaver med installation, service og vedligehold af analytisk kemisk udstyr (servicetekniker). Der er primært tale om GCMS- og GC-udstyr, men også HPLC og LCMS.

Samlet er det vigtigt for os, at vores kommende medarbejder har lyst til og evner at give vore kunder en samlet support, dvs. undervisning, applikationstræning, installation samt i øvrigt anden relevant rådgivning i forbindelse med vore instrumenter.

MSCi rådgiver, sælger, installerer, supporter og underviser samt tilbyder applikationssupport på det analyseudstyr vi repræsenterer. Meget af udstyret er high-end, og der forventes derfor en professionel tilgang til arbejdet. Vi lægger vægt på at kunne levere ”hele pakken”: udover installation og instrumentoplæring kan dette fx være arbejde med indkøring af kundens specifikke analysemetoder eller levering af tilpassede undervisningsforløb.